Har du nogensinde været til en yogatime, hvor du følte, at du var den eneste ikke-hellige, uperfekte, dødelige person der? Og følt dig underlig, følt at du tydeligvis ikke havde det rigtige yogagear og konstateret at du ikke at have nogen anelse om, hvad alle chantede? Som om du var den eneste outsider i en klub for VIPs? Jeg har praktiseret yoga siden jeg var 14 år gammel, og har været en yogalærer i 5 år nu, og jeg har faktisk konstateret, at yogafolk ikke er så fordomsfri, omfavnende og tolerante, som de ofte forsøger at fremstå. Min erfaring er, at ‘mangfoldigheden’ og tolerancen for forskellighed faktisk ofte er meget begrænset! Hvor meget fordomsfrihed og mangfoldighed er der, når det gælder prostituerede, narkomaner eller bare folk, der kører bil i stedet for at cykle? Der er en gade i Aarhus, som har afholdt en begivenhed (muligvis flere gange), som hed “Mejlgade for mangfoldighed” – men da eventet blev afholdt, var Mejlgade kun tilladt for fodgængere og cyklister! Hvor er mangfoldigheden i det? Det er da lidt komisk og dobbeltmoralsk. Ægte tolerance, fordomsfrihed og mangfoldighed er at anerkende alle for den, de er på det givne tidspunkt. Give plads til at vi er mennesker, og ikke er perfekte eller hellige, men udvikler os i vores eget tempo. Yoga miljøet bør være indbydende og hjemligt for alle, der ønsker noget spirituelt, oplysning, personlig udvikling eller bare har lyst til at behandle deres krop bedre og skabe mere harmoni – uanset, hvordan de lever deres nuværende liv, hvilken livsstil og udseende, de har, når de kommer. Ingen er perfekte – heller ikke yogalærere eller såkaldte guruer. Så lad os omfavne det uperfekte og give plads til reel mangfoldighed! ❤️
Efterlad Din Kommentar