Den første eksterne yogalærer på sommerens yogaferie, er min gamle yogaguru Shyaam.
Han underviste mig på små hold og privattimer første gang, jeg var i Nepal og inspirerede mig til at blive yogalærer. Hans timer er rolige og koncentrerede, og der bliver lagt vægt på fordybelse, udholdenhed og udvikling.
Hans mystiske og vise sind oplyser rummet og får alle til at spidse ører, når han underviser, og med hans milde væsen og erfarne rettelser giver han hver enkelt yogaelev en dybdegående og personlig vejledning i træningen.
Shyaam blev født i Pokhara, Nepal i 1959, og flyttede med sin familie til Manipur i Indien som 4-årig. Tæt på hans gymnasium lå Swami Vivekananda Centeret, hvor han observerede de mange yogaudøvere komme til timer og blive smidigere uge for uge. Gennem både sin barndom og ungdom spillede Shyaam meget fodbold, og startede derfor til yoga for at blive smidigere i håbet om at kunne drible og zigzagge bedre på banen. Han interesserede sig udelukkende for det fysiske aspekt yogaen og havde ingen idé om, hvilket eventyr, der ventede ham.
Efter han havde fuldendt sin Bachelor of Science og arbejder for et medicinalfirma i nogen år, opstod trangen til at dykke dybere ned i yogaen, og Shyaam begyndte at læse alle de bøger om emnet han kunne finde. Han stoppede i medicinalfirmaet og tog sin Master Degree in Yoga ved BHU University i Baranashi, Indien.
I 1984 vendte Shyaam tilbage til Nepal, tog en diplomuddannelse i yoga og naturmedicin og har siden undervist unge og gamle, avancerede og nybegyndere i yoga rundt om i Nepal – og på yogaferien har vi fornøjelsen af at få del i hans visdom, når han holder en eksklusiv workshop kun for AGOY.
Efterlad Din Kommentar