Her får du 3 konkrete forklaringer på, hvordan meditation hjælper mod depression.
- Meditation øger dine neurotransmittere
Når det gælder depression, er der specielt to neurotransmittere, der spiller ind; serotonin og noradrenalin. Og hvis disse to vigtige neurotransmitteres niveauer bliver for lave, føler vi en overvældende følelse af sorg, og bliver derfor deprimerede. Utallige studier har allerede påvist at meditation kan øge måde serotonin og noradrenalin-niveauerne til "sunde, depressionsresistente niveauer" helt naturligt. Det betyder altså, at du med meditation kan skabe nok naturlig lykke-kemi i hjernen til både at blive rask og skabe en effektiv barriere mod fremtidige depressioner.
2. Meditation deaktiverer angst- og depressionscenteret i hjernen
For årtusinder siden, var det altafgørende at være på konstant vagt for menneskeædende dyr, krigere og andre livsfarende trusler. Når du bliver bange eller oplever noget som værende truende, aktiveres amygdala, vores kæmp-eller-flygt center i hjernen. som sætter os i beredskab og klar til at håndtere livstruende situationer. Amygdala sender alarmsignaler til det sympatiske nervesystem, som aktiverer det autonome system (hjertebanken, hurtigere åndedræt og øget svedproduktion), frigiver adrenalin i kroppen og øger kortisolniveauet, så du får mere energi og hurtigere reaktionstid. De to hormoner, adrenalin og kortisol er ikke skadelige midlertidigt, men er tværtimod medvirkende til, at vi kan overleve farlige situationer.
Men når vi ofte eller hele tiden er stressede, bliver amygdala overaktiveret, og sender derfor hele tiden advarselssignaler ud til nervesystemet, så kroppen ender med at være i konstant alarmberedskab og kortisolniveauet bliver ved at være forhøjet. Og denne tilstand har farlige konsekvenser!
Foruden de kropslige konsekvenser, er der nemlig også de neurologiske. Blandt andet får kortisol amygdala til at vokse, hvilket resulterer i at man overreagerer og man bliver hurtigere og mere intenst vred eller ked af det. Senere i forløbet kommer apatien og depressionen.
I et studie, undersøgte Harvard Neurologiforskere hjernerne på et hold nybegyndere, på et 8 ugers mindfullnesskursus. Her opdagede de at amygdala bogstaveligt talt skrumpede og var langt mindre aktiv! Dette resultat har ikke blot indflydelse på patienter med depression, men også OCD, PTSD, angst og bipolar lidelse.
3. Meditation hjælper dig af med den negative selvsnak
Når man er trist eller deprimeret, er det nemt at blive fanget i en endeløs strøm af negative tanker og selvsnak. Man synes ikke, man er god nok. Man føler sig som en fiasko. Man kan ikke se, hvordan tingene nogensinde skal blive bedre. Man mindes ting, man har mistet, mennesker man savner og dårlige oplevelser. Depression og negative tanker bunder som regel i frygt for fremtiden eller tanker og følelser om fortiden. Og den negative selvsnak fortæller dig, nærmest som en billedebog inde i dit hoved, den ene triste og uretfærdige historie efter den anden. Og negative tanker er som benzin på bålet for depression. Meditation lærer dig derimod at blive bevidst om dine tanker, hvilket er første skridt mod at ændre dem. Gennem meditation lærer du også at være tilstede i nuet, se og værdsætte store og små oplevelser og fænomener, ændre dine tankemønstre og reagere mere positivt på det, du oplever - og da det er dine tanker, der skaber dine følelser, vil det derfor også påvirke dit humør.
4. Meditation heler
Når man er deprimeret, føler man ofte at man ikke er god nok, at man mangler noget eller har mistet noget/nogen, og de fleste har en følelse af tomhed indeni. På den ene eller anden måde føler man sig ude af balance. Og i det moderne samfund reagerer vi som regel materielt ved at købe noget mere, noget større eller bare noget nyt. Nogen trøstespiser, nogen impulsshopper, nogen drikker alkohol (og fester) og andre dater/scorer, for at dulme de ubehagelige følelser. Med medicin kan man endda påvirke hjernen til at skabe flere glædeshormoner - men alt sammen er blot symptom behandling. Følelser stammer indefra og kan derfor også kun ændres indefra. Meditation skaber balance i kroppen og i sindet, og heler derved selve 'skaden', som symptomerne kommer af. Hver en celle i hele din krop søger balance, og når denne balance bliver genoprettet gennem meditation, bliver dit humør bedre, dit fokus skarpere, dit sind roligere og dine tanker mere nærværende; og i et sådan et miljø kan depression ikke overleve.
Kilde: http://eocinstitute.org/meditation/8-compelling-reasons-meditation-can-cure-depression/
Efterlad Din Kommentar